Kære Kristina.. Det bliver ikke let for mig at slippe dig i mine tanker. Du var så opmærksom på andre mennesker og kunne du hjælpe dem så gav du alt du havde og man kunne kun holde af dig.
Jeg glemmer dig aldrig. For godt 2 år siden der mistede jeg min 37 årige søn til alverdens lidelser som vi ikke kendte til.
Kristina tog med til København hvor min søns lig var da han havde boet derovre i flere år.
Hun var det varmestede menneske du kunne forestille dig. Total uselvisk gjorde hun alt for mig. Hun tog de billeder jeg ikke selv formåede at tage. Hun lagde en arm om mig på de rigtige steder, holdte døren, hentede drikkevarer osv. Hun var alt for mig den dag og jeg er ikke sikker på jeg var kommet gennem denne dag uden hende.
Så kære, dejlige Kristina så dør du selv en en ung alder...... 35 år. Tænker på hvor fanden er vorherre henne i disse situationer. Flere vil sig at der er en mening med alt....... men ved ikke helt om det er sådant i denne omgang. At hendes dejlige børn som hun elskede over alt på jorden skulle leve uden en mor. Er ikke sikker på det.
Søde Kristina ...... Jeg nægter at sige farvel til dig men på gensyn. En kvinde med dit hjerte kan ikke forgå. Det kan kun formildes og måske omdannes til noget/nogen der kan gøre en forskel andre steder. R.I.P kære og hvor vil du blive savnet